Drengene
I 1919 blev Det Danske Spejderkorps, 1. Tønder Trop startet. I 1948 blev gruppen dog delt i 2 grupper: 1. og 2. Tønder Trop.
I ca. 23 år havde troppen et stort spejderorkester. Men allerede i 1955 blev 1. Tønder Trop nedlagt og alle samledes i 2. Tønder Trop.
Pigerne
I 1920 oprettes Det Danske Pigespejderkorps, Tønder. I 1928 var troppen dog nødt til at melde sig ud af Korpset, man havde ikke råd til at betale kontingent både til troppen og til korpset. Men betalte dog gælden til korpset på kr. 6,30. Senere blev troppen dog startet op igen.
Siden 1967 har de to grupper boet i samme hus og dermed haft et meget tæt samarbejde med flere og flere fælles arrangementer, bl.a. har troppene ofte været på sommerlejr sammen. Og været fælles om kontakten til venskabsgruppen i England.
1. januar 2007 blev de to grupper sammenlagt og fik navnet: Tønder Spejderne
Venskabsgruppe
Vi har en venskabs gruppe i England. De bor i en lille by der hedder Hemyock, som ligger i Devon i sydvest England.
Dette venskab startede i 1972 hvor 40 Tønderspejdere var indkvarteret i Hemyock og derefter sammen deltog i en international jamborette i Torquay.
1974 Venskabet var etableret. 48 spejdere fra Hemyock kom til Tønder og deltog sammen med Tønder i korpslejren ved Hvalpsund.
Og sådan har det fortsat lige siden hvor vi er mødtes hver 2. eller 3. år henholdsvis i England og Danmark. Og altid med lejr sammen og derefter privat indkvartering.
Spejderhuset
I 1982 flyttede begge grupperne ind i et ny opført spejderhus i Tved. Spejderhuset er en selvejende institution. Huset er på ca. 300 m², derudover er der 2 store udhuse til opbevaring af materiel. Der er 3 store græs arealer nord for huset, en stor bålplads og en plantage som nærmeste nabo. Så her er god plads til at boltre sig med alle slags spejderfærdigheder.